Tirsdag d. 26. oktober 2021, kl. 19:00
"CASH i kirken" ved Karsten Holm & Cash - trioen
"Cash i kirken" handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden.
Karsten Holm fortæller om Cash' tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede - den evige kamp mellem det gode og det onde.
Det er fortællingen om, hvordan Gud redder ham, da han beslutter at begå selvmord i en grotte.
Det er fortællingen om hans forhold til kærligheden, sin elskede og familien - og til de udstødte og de fattige.

Medvirkende | Karsten Holm og "Cash-trioen" |
Sted | Nørre Snede Kirke, Skovbakken 2, 8766 Nørre Snede |