Kirkerne

Kirkernes åbningstider:

Du er velkommen til at besøge vore kirker og kirkegårde! Mange kommer til kirkegårdene, for at se til familien gravsted eller gravsteder. Turister og pilgrimme på Hærvejen kommer ofte forbi og ind i Nørre Snede kirke. Vi sætter pris på de mange besøgende. Der kan måske blive tid til et lille hvil eller en stille stund i kirken eller udenfor på kirkegården.  

Nørre Snede kirke

    • Sommerhalvåret: kl. 7.00-18.00 (sommertid)
    • Vinterhalvåret: kl. 8.00-16.00 (normaltid)
    • Hvis Nørre Snede kirke mod forventning er aflåst, kan du tage kontakt med os på 6179 7362 (kirketjener), 2844 0361 (præst) eller 6160 8766 (graver) 

      Nørre Snede kirke er en VEJKIRKE - Klik på dette link og læs mere om Vejkirker i Danmark. 

Hampen kirke: 

    • Åbnes efter aftale - se nedenfor. 

Læs mere om kirkerne her:

Nørre Snede kirke Hampen kirke Nørre Snede kirke er genåbnet

Nørre Snede kirke er genåbnet

(Fra omtalen inden genåbningen af kirken d. 1. september 2013) Festgudstjeneste i Nørre Snede Kirke søndag d. 1. september kl. 10.30. Biskop Karsten Nissen forestår genåbningen og prædiker i kirken. FDF, kirkekor, medlemmer af menighedsråd, børn og unge går sammen med biskoppen fra sognehuset til kirken inden gudstjenesten, mens kirkeklokkerne ringer. Kirkens kor synger. Der vil blive spillet trompet og orgel. Ved gudstjenesten markeres genåbningen af kirken med erklæring og læsning. Kirkens hellige kar og bøger vil blive båret i processionen fra den midlertidige kirke i sognehuset til den gamle Nørre Snede kirke. Efter festgudstjenesten vil der være fællesspisning i Nørre Snede Hallen (kl. 12.30).  Velkommen til en festlig dag!

Tillykke Nørre Snede med den 900-årige kirkebygning, som nu står smukt gennemrenoveret!

Se FilmKlip forud for genåbningen af Nørre Snede kirke fra kirkemagasinet (TV - kanal) for MidtVest og Nordjylland (fra 9:13 om Nørre Snede) Klip fra Nørre Snede kirke findes fra 9 min og 13 sek

Se Festgudstjenestens program i pdf (klik her)

Hør lydsporet fra Nørre Snede kirkes genindvielse (klik her og lyt) Udsendelsen er venligst bearbejdet af Højderyggens lokalradio.

Billedserie fra Nørre Snede Kirkes genindvielse. Klik på billede for at se forstørret udgave af serien 

(v. fotograf Peter Wessel, Tørring, 1.9.2013)

Hvis du ønsker at se billeder fra restaureringsarbejdet. Klik her.

   Gudstjenester i Nørre Snede og Hampen

   Nyhedsopslag (blog)

   Nyhedsopslag (blog)

To sogne på vej

To sogne på vej

Vi er to sogne -  med kirker og gudstjenestesteder: Nørre Snede Kirke gennemgik en større restaurering i 2011-2013.   Bakkebo Kirke ligger ved statsfængslet Midtjylland i Nørre Snede. Bavnehøjcentret er byens aktivitetscenter, der i mange år har været og fortsat er gudstjenestested, hvor alle er velkomne. 

Kirken i Nørre Snede dateres tilbage til 1100-tallet.

Hampen Kirke blev indviet i 1957 og det nuværende Hampen sogn blev til et kirkedistrikt i Nørre Snede sogn. Fra 2011 ændrede Hampen Kirkedistrikt navn og status til Hampen sogn.

Bakkebo kirke har haft 50 års jubilæum for nogle få år siden og har gennemgået en større restaurering i de senere år.

Siden 2008 har Nørre Snede-Hampen haft fælles menighedsråd. Kirkegårdsdriften i Hampen og Nørre Snede blev lagt sammen et godt stykke tid før menighedsrådene blev lagt sammen.

Kirkerne i Hampen og Nørre Snede har fælles personale.

De to sogne har mange aktiviteter for børn, unge og voksne og et stort antal frivillige medarbejdere. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os.

Vi ser det som vore opgave, at skabe gode rammer for kirkens tilstedeværelse i lokalsamfundet. Kirken skal være et mødested for alle generationer, hvor alle får et tilbud om fællesskab, samtale og forkyndelse af evangeliet. Evangeliet er det gode budskab om at Gud er nærværende i sin søn Jesus Kristus - nærværende i sine mennesker.

Vi ønsker at være synlige i lokalsamfundet. Vi bor på en egn, hvor over 80 % af befolkningen er medlemmer af folkekirken. Dette udfordrer os til at holde god kontakt med menesker, der ønsker kontakt med kirken (både medlemmer og ikke-medlemmer).

Kirken består først og fremmest af mennesker. Kirken er bygget op af mennesker ("levende sten"), hvor ingen kan undværes - alle er vigtige i den store og den lille sammenhæng.

Med denne hjemmeside, håber vi, at du ser nogle glimt af det alsidige arbejde, som kirken tager del i. Vi ved også, at der er meget, der sker uden, at det kommer på hjemmesider eller i avisen. Det er også kirke, når mennesker er medmennesker for hinanden. Evangeliet inspirerer os til at se ethvert menneske som et medmenneske, der er elsket af Gud.

Vi er to sogne, der er på vej. Vi afsøger mulighederne for at finde nye veje med målet øje. Vi er hinandens medvandrere - og vi hjælper hinanden med at finde vej.

Mange kender Nørre Snede kirkes døbefont med dobbeltløverne - løven også kaldet "Løven af Juda stamme" som er et symbol på Jesus Kristus.

To sogne på vej

(Hampen kirke ligger smukt på "Kirkebakken". En nyere kirke i gammel stil. Bygningen minder vejfarende og fastboede om Kristus, som er med os, både når vi er på vej og når vi opholder os, hvor vi bor. "Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!") Hampen KIrke kan fejrede 60 års jubilæum d. 17. november 2017. Begivenheden blev markeret ved en festgudstjeneste søndag d. 19. november 2017, hvor biskop Henrik Stubkjær medvirkede.

To sogne på vej